NYHEDER

 

 

Ingen influenza- og COVID-19 vaccination i Them Lægepraksis i 2023

 

Myndighederne har i år besluttet at alle vaccinationer skal tilbydes i de regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører.

Vi beklager at vi derfor ikke kan vaccinere som vi plejer.

Sundhedsstyrelsen oplyser at alle borgere på 65 år og derover vil modtage en invitation til vaccination via Digital Post eller via et fysisk brev med information om, hvor og hvordan de kan blive vaccineret.

Download "Min Læge" appen

 

Via appen "Min Læge" kan du få overblik over dine tider i lægehuset, se prøvesvar, bestille medicin og skrive til lægen. 

Du kan også - efter aftale - benytte appen til videokonsulation med din læge.

Them Lægepraksis anbefaler alle vores patienter at downloade appen. 

Afbud?

 

Hvis du vil melde afbud til en aftalt tid send SMS til 26 22 81 22

KVIK-TIDER fra 1. maj!!

 

Vi oplever et øget pres på vores tider i klinikken til frustration for både jer som patienter og os. For at imødekomme dette er vi så småt begyndt at introducere begrebet “kvik-tider” – et begreb som fra 1. maj vil blive en fast del af dagsprogrammet.

 

En kviktid er en kort tid, der kan bookes indenfor 3 dage, hvor man kan tale om 1 velafgrænset problemstilling. Tiderne kan bookes online eller per telefon. Tiderne ligger altid kl. 8.30-10.30. Tiden kan IKKE bookes til attestarbejde (herunder kørekort), årskontroller, børne- eller graviditetsundersøgelser.

 

I tilfælde af at problemstillingen viser sig at være mere omfattende end det kan afsluttes på den tid, der er til rådighed, må det forventes, at man aftaler en ny tid til opfølgning. 

Udenfor tidsrummet 8.30-10.30 vil det fortsat være "almindelige" tider og akuttider som hidtil.

Vi håber at dette initiativ gør, at I fra 1. maj vil opleve at tilgængeligheden for tider i klinikken øges.